|
Vi
har opstart af begynderhold to gange
årligt. Vi
starter hvert år et nyt begynderhold i
februar og
september.
Næste begynderhold starter februar 2010.
Man træner på et lukket begynderhold, to gange om ugen, i
tre til fire måneder. Herefter skal man op til sin første graduering
(6. Kyu) og efter,
at den er bestået er man
almindeligt medlem af klubben.
I begynder og grundtræning læres teknikkernes fundamentale
bevægelser og form samt faldteknik. Selv på avanceret niveau
er det nødvendigt vedvarende at træne grundteknikker for at
fastholde og udbygge sin forståelse af disse, som danner
grundlaget for den mere avancerede træning.
Er du interesseret
i at blive skrevet op til en introduktionsaften kan du sende
en e-mail med dit navn, adresse og telefonnummer til Troels
(troels@aikido-copenhagen.dk).
Du vil så modtage en invitation så snart der er plads på
holdet.
Til
introduktionsaftnen skal du medbringe
løst træningstøj – det kan f.eks.
være nogle løse behagelige bukser
og en T-shirt eller en judo/karate dragt med hvidt bælte.
Man træner tæt på hinanden og barfodet,
derfor er det vigtigt at have en personlig god hygiejne. Man
går aldrig barfodet rundt i Idrætshuset - eller for den
sags skyld med udendørs sko i omklædningen eller dojoen,
derfor er det også en god ide at medbringe nogle badetøfler
eller lignende. Introduktionsaften
vil blive afholdt i Sal 2 og der vil stå instruktører i
Idrætshusets foyer klar til at modtage dig.
Introduktionsaften
er uforpligtende, og ønsker du at melde dig ind bagefter,
foregår indmeldelse ved at udfylde et skema, som du kan få
udleveret efter timen, og aflevere 3 pasfotos. Prisen er 575
kroner og inkluderer 4 måneders træning.
Efter 4 måneders træning, vil du blive indstillet til
graduering til din første grad, 6. kyu. Herefter er du ikke
længere begynder og kan deltage i alle klubbens almene
timer.
Kontingentet er derefter 175 kroner om måneden
(PBS). Hver måned
vil du modtage klubbens månedsbrev
elektronisk, der fortæller hvad der
kommer til at foregå i klubben (træningslejre, gradueringer,
fester m.m.).
Til dem der ikke har en gi (japansk træningsdragt), vil vi
hjælpe med at anvise hvor man kan købe en sådan (pris fra
ca. kr. 250,- og opefter). Du kan også finde forhandlere
under vores
links.
|