Som i enhver kampkunst gælder det også i Aikido, at man må forholde sig til tre forhold, der vedrører det psykiske, det kropslige og det tekniske. Det psykiske vedrører viljen eller måske rettere instinktet til at håndtere en stresssituation dvs. til at forsvare sig selv i tilfælde af overgreb; det kropslige drejer sig om at undgå stress, at man kan trække vejret og bevæge sig ubesværet og dermed være i stand til at orientere og bevæge sig hensigtsmæssigt i forhold til et muligt angreb; endelig er der det tekniske der vedrører selve håndteringen af angreb, altså hvad man kan gøre i tilfælde af overfald. Disse tre forhold er forbundne og det er derfor afgørende at blive i stand til at forbinde dem i træningen. 

Det gør man først og fremmest ved at træne koncentreret, dedikeret og fokuseret, hvilket indebærer at man må undgå både den tilbageholdende og ’viljeløse’ holdning, samtidig med at man også undgår den aggressive adfærd, hvor man bruger styrke eller kraft til at gennemføre en teknik. Begge måder at træne på er uengagerende. Det bliver ofte fremhævet, at man bør se træningen som et samarbejde mellem dem der træner, dvs. mellem ’nage’ der udfører teknikken og ’uke’ der modtager teknikken.

At ville forsvare sig selv indebærer for det første at man ikke vil tolerere at nogen forulemper eller overfalder en, at nogen truer en eller vil øve vold mod en. For det andet indebærer det, at man i yderste fald er i stand til og parat til at forvolde skade på en anden, selvom dette altid må være den sidste udvej.
Hvorvidt man i en krisesituation rent faktisk kan det, er umuligt at afgøre på forhånd. Her er det kun den faktiske situation, der tæller. Men det er værd at tænke over i forbindelse med træningen, fordi det øger intensiteten af denne. Det er netop det, der ligger i at forbinde det psykiske, kropslige og tekniske.

Der er forskel på at udføre en teknik formmæssigt korrekt og at ’sætte sig igennem’ i teknikken, altså at man vil og kan forsvare sig. Det er kun den sidste måde at træne på, der gør det muligt at styrke evnen til at forsvare sig selv og det er kun herigennem man realistisk kan regne med at man vil være i stand til det. Målsætningen med træningen er selvfølgelig i første omgang overhovedet at undgå at komme i en sådan situation. Det er denne defensive indstilling, der typisk fremhæves som et centralt, hvis ikke definerende aspekt af Aikido. Her er det væsentligt at denne indstilling bygger på at styrke den enkeltes vilje og evne til at være i stand til at håndtere en stresssituation og forsvare sig selv – noget der afhænger både af den der underviser og af den der bliver undervist. Ikke mindst afhænger det af de to træningspartnere.